Behavioral Archetype
🧠 1. Behavioral Archetype
Definition:
En behavioral archetype beskriver et mønster af adfærd, motivationer og beslutningslogik, som deles af en gruppe brugere — uanset deres demografi eller rolle.
Det handler altså om hvordan folk opfører sig, ikke hvem de er.
Kendetegn:
- Baseret på observationer af adfærd og attituder (fx i brugerinterviews eller dataanalyse).
- Fokuserer på motivationer, behov, frustrationer og mål.
- Er ikke personspecifik — mere en type eller et mønster, som kan findes i mange forskellige personer.
- Typisk mere strategisk og bruges til at afdække designretninger eller beslutningslogikker.
Eksempel:
“Den Effektivitetsdrevne” — vil altid vælge den hurtigste løsning, undgår ekstra trin, og bliver frustreret af unødvendig kompleksitet, uanset alder, køn eller jobtitel.
👤 2. Persona
Definition:
En persona er en fiktiv, men realistisk repræsentation af en specifik bruger — skabt for at gøre målgruppen mere håndgribelig og menneskelig i designprocessen.
Kendetegn:
- Inkluderer ofte demografiske data (navn, alder, baggrund, job, osv.).
- Kombinerer adfærdsmønstre, mål og behov i én konkret figur.
- Gør det lettere for teams at kommunikere og træffe beslutninger med brugeren for øje.
- Typisk mere taktisk — bruges direkte i produktdesign, UX og kommunikation.
Eksempel:
Mette, 34 år, marketingkoordinator.
Hun jonglerer mange projekter og værdsætter værktøjer, der hjælper hende med at spare tid og holde styr på deadlines. Hun bliver frustreret over uklare brugergrænseflader.
🔍 Kort sagt:
| Dimension | Behavioral Archetype | Persona |
|---|---|---|
| Fokus | Adfærd og motivation | En konkret, fiktiv bruger |
| Data | Baseret på adfærdsmønstre | Kombinerer adfærd, demografi og kontekst |
| Formål | Forstå mønstre og strategiske brugerbehov | Humanisere og konkretisere målgruppen |
| Abstraktionsniveau | Højere (mere generel type) | Lavere (mere specifik person) |
| Bruges til | Strategi, segmentering, designretning | Kommunikation, UX-design, beslutningshjælp |
IOT (Internet Of Things)
Et netværk af fysiske genstande udstyret med sensorer og software, der kan forbinde til internettet og udveksle data for at muliggøre automatisk overvågning og styring.
Mapping af brugerrejse
Finde frem til alle interessenter omkring problemstilling, og map dem efterfølgende for en stærk start. God til idé generering
Skab ”personaer” for hver ”Bane i bassinet” og vælg Diagram-type:
- Service blueprint
- Dette viser, hvordan en serviceydelse opleves af brugeren i real tid
- Hovedfokus her er hvor godt – eller dårligt en service performer efter den er erhvervet,
så ydelsen kan optimeres. - Dette diagram hjælper designere og udviklere med at forbedre der serviceleverancer
- Customer journey map
- Dette ser individet som en kunde i virksomheden.
- Her gælder det om, at få gjort vedkommende opmærksom på hvad, virksomheden
tilbyder og derfor ønsker at erhverve det – og forbliver loyal overfor virksomheden –
dvs. gen-køber. - Dette ”Map” hjælper marketing folk og sælger
- Experience map
- Disse ”maps” tager et ”andet perspektiv” – de ser på en berede kontext for hvordan
mennesket agerer og prøver at forudse forskellige situationer en person kan opleve for
at nå frem til det ønskede mål. - Her opstiller man – beskriver man ”forestillings-universer”, men forsøger at se ind i
fremtiden, hvor serviceydelsen/produktet findes. - Tænk udvikling af robotter og AI
- Disse ”maps” tager et ”andet perspektiv” – de ser på en berede kontext for hvordan
Webtilgængelighed
At tage hensyn til folk med funktionsnedsættelses
- Visuelt
- Motorisk
- Kognitict
- Auditivt
Neuro science
Gazeplotting
- Cirkler er fixations
- Streger sicader
Heatmap
- Rød er meget set
- Blå er lidt set
AOI
- Area og interest – sted man ønsker set
Affectiva
- Registrer ansigtsmemik (følelser)
Galvanic skin response
- Registrer sved (følelse stimuli) man kan ikke nødvendigvis se hvilken følelse, men kan blot se at testpersonen har følelser om det der præsenteres.
Grøn omstilling
Den tredobbelte bundlinje
De tre bundlinjer blev første gang beskrevet af John Elkington i 1994 og kaldt ”the tripple bottom line” – også kendt som de tre P’er eller People, Profit og Planet.
Service design
Af Søren Bechmann
Tjenesteydelse som er uhåndgribelig. Den er forgængelig. Nyt begreb fra 1995. Fokuser på oplevelser og interaktion med digital, fysisk og menneskelig elementer over tid og gennem omgivelser.
Adskiller sig fra UX da service design ser det hele i et holistisk billide. hvad der ligger bag osv.
- Mennesker
- Medarbejder der yder service. Med mennesker som service kan det have konsekvenser for brandet, da mennesker ikke kan kontrolleres.
- Teknologi
- duh
- Tid
- Visse tilfælde skal der gå god tid andre skal det gå stærk. tag stilling til hvad din service skal
- Kommunikation
- Brugeren har brug for at vide hvad der sker og skal nemt kunne komme i kontakt.
- Produkter
- Hvor man smelter produkt og service sammen. De bliver service når de ex. bliver abonnementer.
- Omgivelser
- Passer beliggenhed til den ønskede oplevelse.
Toch points
Det punkter i brugeroplevelsen hvor virksomheden har mulighed for at kommunikere med brugeren.
Det kan være designer af en dør nå de ankommer til butikken.
Opdelt i direkte og indirekte touch points – dem vi har kontrol over og dem vi ikke har.
Service blueprint
Bruger brugerrejsen som udgangspint til at synligøre hvordan en virksomhed understøtter denne rejse. Hvert step er opdelt i touchpoints.
Består af tre lag
Front stage
- Det man ser (froint end)
Back stage
- Det man ikke ser (backend)
Behind the scene
- systemer, lovgivning, bugetter, interessenter
Barriere analyse
En barriereanalyse (ofte kaldet tilgængelighedsbarriereanalyse) er en systematisk gennemgang af et website, en app eller en digital tjeneste for at finde de forhindringer, der gør det svært eller umuligt for nogle brugere at anvende løsningen.
Den bruges typisk i arbejdet med digital tilgængelighed og inkluderer bl.a.:
- Tekniske barrierer – fx manglende tastaturnavigation, dårlige farvekontraster, manglende alt-tekster.
- Design- og brugeroplevelsesbarrierer – fx ulogisk struktur eller uklare instruktioner.
- Indholdsbarrierer – fx komplekst sprog, dårlige formularer, uklare fejlmeddelelser.
Formålet er at identificere problemer tidligt og give konkrete anbefalinger til, hvordan de kan løses, så løsningen bliver mere tilgængelig for alle brugere.
